Specktors og Al Agami & Phase 5.

festival

Specktors og Al Agami & Phase 5., 14 août 2016 18:00, Nemoland

Christianias Søndagskoncerter præsenterer Specktors og Al Agami & Phase5.

Søndag den 14. August er der dømt Hip-Hop på Nemolands Friluftsscene.

Kl.18.00 starter dagens koncerter med Specktors.
Eftermiddagen sættes i gang til lyden af flabet Hip-Hop, og bastunge rapbeats, når Specktors åbner op med deres brag af et liveshow.

Den rastløse rapduo udgav i efteråret 2015 singlen “Life” som er et godt eksempel på deres usædvanligt høje energiniveau, hvad angår både musik og tekst.

Siden den spraglede undergrundsgruppe udgav sit første album Shanksville i 2009, har deres charmerende gadedrenge-rap været en niche i dansk hip hop. -Nu er de så klar til Nemolands frilufts scene.

Kl.20.00 er scenen skiftet til Al Agami & Phase5.
Dette show er virkelig Deep Undercover:

Så hans kongelige højhed Julius Robert Aleni Agami aka Al Agami, der både kan bevæge sig på teaterscener og ambassader med lige stor elegance, har tænkt sig at fyre en Hip-Hop fest af sammen med sin gamle makker Phase5.

Al og Phase5 lover et retrospectivt show med masser af gæster.
Et show der er svært at beskrive, men nok SKAL opleves.

Alle søndage kl. 18 og 20 der gratis koncerter på Nemoland.
Kom tidligt og nyd koncerterne, hvor den eneste entrebillet er et besøg I baren.

Specktors og Al Agami & Phase 5. was last modified: août 11th, 2016 by Festivals 2016
@Nemoland Christiania