Vinterjazz 2017

facebook_event_1141470662578220

Vinterjazz 2017, 3 février 2017 15:00,

Sæt kryds i kalenderen: 17. udgave af den landsdækkende musikfestival Vinterjazz finder sted på 100 spillesteder den 3.-26. februar 2017. Info: http://www.jazz.dk

●○●○●○●○●○●○●○●

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over 24 dage og rummer mere end 500 koncerter fordelt på ca. 100 spillesteder og arrangører fra Bornholm til Aalborg. Kombinationen af festivalens længde plus det landsdækkende aspekt gør Vinterjazz til en mulighed for at møde internationale stjerner på turné, danske prisvindende musikere og særlige projekter.

Det, der gør Vinterjazz til en speciel musikbegivenhed, er, at det er et sammenskudsgilde mellem spillesteder og arrangører, musikere og publikum, de store byer og udkantsdanmark – et nationalt initiativ, som er skabt og finder sted lokalt. Det finder sted på jazzklubber, på regionale spillesteder, i de store koncertsale, i kulturhuse og kunsthallerne, på diy-steder eller er arrangeret i samarbejde med ildsjælde i foreningslivet.

Vinterjazz er først og fremmest en klubfestival, som kickstarter sæsonen for de mange jazzklubber, som skaber et miljø, hvor jazzen kan udvikle sig og leve året rundt. Derfor er det også med stor glæde, at Vinterjazz i 2016 satte ny rekord med mere end 100 venues og ca. 25 uafhængige arrangører.

Programmet offentliggøres løbende på http://www.jazz.dk

“Vinterjazz skaber opmærksomhed om jazzen. Den har med andre ord samme funktion, som Copenhagen Jazz Festival har om sommeren. Ved at slå en festivalparaply op skaber man nysgerrighed, presseinteresse og øget publikumsopmærksomhed om en genre, der ellers på nær nogle få store navne har paradoksalt lave publikumstal i forhold til den enorme talentmasse, den rummer. Musikken trives som et resultat af [festivalens] forståelse for, hvordan man får publikum og pressen i tale. Ikke bare om sommeren i København, men også landet over i februar, når der er Vinterjazz.” (Thomas Michelsen, musikredaktør på Politiken)

●○●○●○●○●○●○●○●

Vinterjazz 2017, 3.-26. februar

24 dage ~ mere end 100 spillesteder & arrangører ~ 500 koncerter fordelt over hele landet. Info: http://www.jazz.dk

Tak til: Nordea-fonden

Vinterjazz 2017 was last modified: septembre 30th, 2016 by Festivals 2016
@Copenhagen Jazz Festival