Sinne Eeg / Vinterjazz 2017

facebook_event_941908222599341

Sinne Eeg / Vinterjazz 2017, 26 février 2017 20:00, Dr Byen Studie 2

Den danske vokaldiva Sinne Eeg har markeret sig som en af de allerbedste jazzsangere herhjemme og er godt på vej til at bryde igennem i Europa, Japan og USA.

Til februar afslutter hun 24 dages landsdækkende Vinterjazz 2017 med koncert i DR Koncerthusets Studie 2. Med sig har hun et stjernespækket band, som består af intet mindre end tre tidligere Ben Webster Prisvindere: Sinne Eeg, Jacob Christoffersen, Lennart Ginman plus den ungarske trommeslager Zoltan Csörz.

Sinne Eeg Group
Søndag d. 26 februar 2017, kl. 20.00
DR Koncerthuset, Studie 2
Køb billet: http://burl.nu/vojrgr (siddepladser)

●○●○●○●○●○●○●○●

Sinne Eeg modtager i oktober 2016 Dronning Ingrids Hæderslegat som kronen på værket efter en perlerække af flotte hædersbevisninger: Ben Webster Prisen 2014, 4 x Danish Music Award og den prestigefyldte franske kritikerpris Palmares, da L’Academie Du Jazz, som belønnede ”Face The Music” med prisen for bedste internationale vokaludgivelse.

Sinne Eeg er kendt for at være endnu bedre live end på plade. Hendes koncerter kendetegnes ved stort nærvær, humor og et enormt musikalsk overskud, som blandt andet kommer til udtryk ved, at der i den grad leges og tages chancer på scenen – ikke mindst i hendes suveræne scat-sang, som må betegnes som værende i international klasse.

Udover at have indtaget den hjemlige scene er Sinne Eeg ved at have godt fat i udlandet, hvor hun jævnligt turnerer i lande som USA, Japan, Kina, Norge og Sverige. Især i Japan og USA er der store forventninger om kommende gennembrud efter flere succesfulde turnéer.

●○●○●○●○●○●○●○●

Om bandet

Sinne Eeg fik sit store gennembrud med cd’en “Waiting For Dawn” i 2007, for hvilken hun modtog en Danish Music Award (DMA) for ”Bedste Jazz Vokal Album 2007”. Politikens Boris Rabinowitch gav hende sjældne 6 ud af 6 hjerter i sin anmeldelse af cd’en. Sinne Eeg har siden modtaget adskillige priser, bl.a. Holstebro Kommunes Musikpris 2007. DR P2 Jazz Prisen 2009, i alt fire Danish Music Awards Jazz for “Bedste Jazz Vokal Album ” i 2007, 2010, 2014 og 2015.

Jacob Christoffersen er nok kendt af de fleste. Han er en af de mest efterspurgte pianister herhjemme og modtager af Ben Websterprisen 2013. Han har været fast pianist for Sinne Eeg gennem en lang årrække. Christoffersen er i konstant udvikling og er bedre end nogensinde før.

Zoltan Csörsz vil nok være ukendt for de fleste danskere, men glæd jer! Han er et fantastisk bekendtskab. Zoltan er en af de mest efterspurgte trommeslagere i Sverige og kendt for sin alsidighed. Han er ungerer men har boet i Malmø i mange år. Som trommeslager er han i en klasse, hvor kun meget få befinder sig i. Han er fast medlem af den svenske pianist Jan Lundgrens trio samt kultbandet The Flower Kings, og han har spilletr bl.a. med den svenske sangerinde Viktoria Tolstoy. Vi har tidligere set ham i Danmark, bl.a. som medlem af pianisten Nicolaj Bentzon Brotherhood (1999)

Lennart Ginman er ikke ny i sammenhæng med Sinne Eeg. Han var for år tilbage fast medlem af Sinne Eeg Group. Han er en af de mest kreative musikere i landet. Man kender ham bl.a. fra GinmanBlachmanDahl, Ginman/Jørgensen og hans udgivelser med den færøske sangerinde Eivør.

●○●○●○●○●○●○●○●

Om Vinterjazz 2017

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og rummer ca. 500 koncerter fordelt på mere end 100 spillesteder og arrangører fra København til Brønderslev. Den 17. udgave af den landsdækkende musikfestival Vinterjazz finder sted den 3.-26. februar 2017. Info: http://www.jazz.dk

Årets Vinterjazz i Studie 2 byder bl.a. også på to koncerter med DR Big Bandet med hhv. det internationale basfænomen Richard Bona og trommeslager Dennis Mackrel. Se alle offentliggjorte koncerter under ‘program’ her på jazz.dk.

Sinne Eeg / Vinterjazz 2017 was last modified: septembre 30th, 2016 by Festivals 2016
@Copenhagen Jazz Festival København