Ofelia Live: Mikael Simpson – special edition på Ofelia Plads i samarbejde med GoBoat

festival

Ofelia Live: Mikael Simpson – special edition på Ofelia Plads i samarbejde med GoBoat, 12 août 2016 17:00, Ofelia Plads

Mikael Simpson har en lang musikalsk karriere bag sig, hvor han altid er gået helt sine egne veje. Sammen med bl.a. Lise Westzynthius og Henrik Vibskov var Mikael Simpson i 90’erne aktiv i bandet Luksus, der udgav to meget roste albums. Simpson gik derefter solo med den dansksprogede debut Os 2 + Lidt Ro 2002, der fik en overstrømmende modtagelse i medierne, der bl.a. talte om ”et af de mest udfordrende og grænsesøgende danske albums i nyere tid”.

Siden er det blevet til flere albums, senest albummet Overspring, hvorpå man finder sange som eksempelvis ”Dagene kommer”. Simpson har også et par gedigne hits blamd sine sange som ”Du drømmer om et andet sted” og ”Jeg sidder fast”.

Live er Mikael Simpson en særdeles habil entertainer og performer der, sammen med sit stærke band, giver det musikalske blåsyn fra pladerne et skud udadvendthed, der gør enhver Simpson-koncert til en særlig oplevelse.

Denne koncert er blevet til i et samarbejde med Goboat, og vil finde sted både til lands og til vands på den nye Ofelia Plads ved siden af Skuespilhuset.
_________________________________________________

Ofelia Live er en række gratis koncerter, der foregår hver fredag kl. 17 hele sommeren i Skuespilhusets foyer med udsigt til solen, havnen og en kold fredagsøl. Kom ned og hør morgendagens stjerner i Københavns smukkeste koncertomgivelser.

Læs mere om koncerten: https://kglteater.dk/det-sker/sason-2015-2016/koncert/ofelia-live-2016/mikael-simpson/

Tak til Brebølfonden, Knud & Dagny Gad Andresens Fond, KrogagerFonden og Gangstedfonden for støtte til Ofelia Live 2016.

Ofelia Live: Mikael Simpson – special edition på Ofelia Plads i samarbejde med GoBoat was last modified: août 11th, 2016 by Festivals 2016
@Det Kongelige Teater København