Dawda Jobarteh & Stefan Pasborg

facebook_event_194278504316483

Dawda Jobarteh & Stefan Pasborg, 8 octobre 2016 12:00, Københavns Hovedbibliotek

Kom og oplev det bedste af to verdener, når vestafrikansk koraspil møder dansk musik – og tag meget gerne hele familien med!

Det er et helt unikt møde mellem vestafrikansk koraspil og dansk musik, der venter os. Dawda Jobarteh er født i Gambia, men har boet i mange år i Danmark og er nu en af de førende musikprofiler indenfor vestafrikansk musik. Debutalbummet Northern Light Gambian Night fra 2011 blev kåret til en af årets ti bedste udgivelser af det britiske musikmagasin Songlines.

Dawdas familie, Jobarteh, har været musikere i generationer. Han er oprindeligt percussionist og tog først koraen op, da han for 16 år siden flyttede til Danmark. Dawda er også en fremragende sanger, der har samarbejdet med et hav af danske musikere – Pierre Dørge’s New Jungle Orchestra og Moussa Diallo, blandt mange.

Har man interesseret sig lidt for, hvad der har rørt sig i cirklerne udenfor dansk mainstream-musik de seneste 10 år, vil man uden tvivl også på et tidspunkt have stiftet bekendtskab med Stefan Pasborgs evigt opfindsomme trommespil. Pasborg er ankermand og initiativtager til bla. bands som Ibrahim Electric, Odessa XL, Firebirds, Toxikum, Free Moby Dick, Stax Tribute.

Dawda Jobarteh (Gambia): kora og vokal
Stefan Pasborg (DK): slagtøj

Fri entré

Dawda Jobarteh & Stefan Pasborg was last modified: octobre 1st, 2016 by Festivals 2016
@Københavns Hovedbibliotek Copenhagen